0

Julespillet er taget til Betlehem for at finde ny inspiration til fremtiden 😉

Vi har derfor besluttet at holde pause med julespillet.

Foreningen lever i bedste velgående, og vi mødes jævnligt.
Har du lyst til at være med, så tøv ikke med at kontakte os.

72.png

Damsholtescenen søger nye medlemmer der dels kunne tænke sig at være med på scenen men også bagved scenen.

Og hvem er vi?

Vi er en masse glade mennesker, i alle aldre, der hygger os med skuespillet som omdrejningspunkt. 

Vil du være med så læs mere her!

Vi glæder os til at se dig.

Om julespillet

Opstart og øvning

Allerede efter en endt sommerferie begynder nisserne så småt at vågne op, og stikke næserne frem fra deres skjul. Det er nemlig ikke kun om sommeren, at Friluftsscenens medlemmer er aktive. Hver vinter omkring første søndag i advent opfører foreningen et julestykke på scenen i Møn Friskoles gymnastiksal.

Til julespillet består skuespillerne primært af børn. Øvningen til julestykket starter typisk i August, hvor at der frem til september bliver øvet én gang om ugen i aulaen på Møn Friskole.

Øvegangene

forløber med at der dels bliver lavet nogle teaterøvelser og lege, og dels vil der blive øvet på årets julestykke. Dog vil der, når premieren nærmer sig, kun blive fokuseret på øvning af stykket og ikke så meget på teaterøvelser. Sidst i oktober eller i starten af november rykker vi ind på scenen i gymnastiksalen, hvor vi øver frem til premieren.

Scenefolkene 

står for sceneskift underforestillingerne. Til julestykket vil der typisk være en voksen der hjælper alle skuespillerne ude bag scenen, angående hvornår de skal ind. Sammen med den voksne, er det scenefolkene der bestemmer bag scenen, under forestillingerne

Forestillingerne

Til forestillingerne mødes vi to timer før vi går på scenen. Den tid bruger vi på at blive sminket, få kostumer på, finde rekvisitter og ikke mindst få nerverne på plads. Kostumerne vil hænge klar ude i omklædningsrummene, og det er skuespillernes eget ansvar at de kommer tilbage ud i omklædningsrummene bagefter.

Op til afviklingerne af forestillingerne vil der komme en seddel rundt hvor man som forælder kan skrive sig på hvis man har lyst til at hjælpe med noget under forestillingernes afvikling. Vi ”tipper” på hvor mange tilskuere vi tror der kommer. Det koster 5 kr. pr. gæt og den der rammer rigtigt, løber med puljen.

Gættes der ikke rigtigt, går puljen videre til næste forestilling og gættes der ikke rigtigt den sidste dag, går puljen til den der er nærmest antallet af tilskuere til sidste forestilling. Efter forestillingen er færdig, vil vi holde en kort pause hvor det er muligt for publikum at forsyne sig i kiosken. Imens vil nogle skuespillere samt nogle voksne fra foreningen gå rundt og sælge lodder til det amerikanske lotteri, vi afholder efter pausen.

I pausen vil der ligeledes blive lavet fællessang hvor nogle fra foreningen synger for, og hvor publikum kan synge med ud fra de sanghæfter der ligger på bordene. Efter pausen afholdes det amerikanske lotteri. Lodderne koster 5 kr. pr. stk. Her er det ikke tilladt at nogen fra foreningen deltager. Det er heller ikke tilladt at man vinder præmier til skuespillerne der har været med på scene. Det skyldes at vi efter sidste forestilling holder vores eget lotteri, som afslutning på julespillet.

Efter sidste forestilling hjælpes alle der har deltaget i afviklingen af julestykket, både børn og voksne, med at få ryddet op, og få alle kostumer, rekvisitter mv. sat på plads.

Når alt er ryddet pænt op, og der er blevet fejet, er vi klar til af afholde vores eget amerikanske lotteri. Her bliver lodderne ligeledes solgt for 5 kr. pr. stk. Når lotteriet er afviklet ønsker vi hinanden en god jul og et godt nytår, og går på en velfortjent juleferie frem til næste generalforsamling.